 |
Shopping og oplevelser for hele familien
I Thisteds bykerne kan man opleve et hyggeligt gågademiljø med 100 butikker, hvor der er en alsidig blanding af specialforretninger og supermarkeder, små og store butikker. I og omkring gågaden finder man desuden et godt udvalg af forskellige typer caféer og hyggelige spisesteder formiddag og aften. Til byen hører der 1.800 betalingsfrie parkeringspladser, der er centralt placeret indenfor bygrænsen. Og byen er med sin størrelse let at overskue og nem at færdes i, da alt er indenfor rækkevidde og korte gåafstande.
Hen over året foregår der mange forskellige aktiviteter på byens torve og Thisted byder på mange kulturelle og musikalske oplevelser. Bl.a. afholdes hvert år både teater, kammermusik- og rock-festivaler samt et stort antal klassiske og rytmiske koncerter.
Forhør nærmere på turistkontoret for datoer og tidspunkter, eller hold øje med www.thistedby.dk og www.visitthy.dk
|  |  |  |